Kalliope
→
Digtere
→
Ernst von der Recke
→
Titler
Ernst von der Recke
(1848–1933)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
A
Abild
Adelraad
Af Bertran de Born
Af hendes rige Dragt
Af hver Blomst jeg Skat forlanger
Afsted, du Sangfuglsklynge
Aften i Pompeji
Aftenskumring dækker Byen
Aftentaager
Aldrig at vaagne nogen Morgenstund
Aldrig var jeg før saa sikker
Alle mine bedste Kræfter
Allerede gulner Haven
Alt dækker Nattens vide
Alt er Maanelys og Taager
Alt ringer Klokken Ave
Alt Skoven har et Gylden skjær
Alt udi den feire Sommer
Alt vandrer Maanen sin Vei i Kveld
Arion
Atter kommer Vaaren, baaren
Authari
B
Billedtext
Billedtexter
Bjarke
Blev det mon spundet af Solens Skin
Blomst Underskjøn
Blomstersprog
Blaa Himmel
Bortgledet er i Vesten
Bregne
Brev fra Tyrol
Bryd frem, Kjærminder, af Knoppens Favn
Bryllupsvise
[Det kan jo hænd’s, det er rart iblandt]
Bryllupsvise
[Sad en Ungersvend i Drømme]
Bukkar
Byd mig ei plukke de Blommer
Børnene paa Helmsand
C
Cantate paa Søcadetcorpsets 200-Aars Stiftelsesdag, 26/4 1901
Cantate ved „Dansk Concert-Forening”s Aabningsfest, 1901
Cantate ved Festen i Odense paa H. C. Andersens 100-Aars Fødselsdag, 2/4 1905
Cantate ved Hundredaarsfesten for Slaget paa Rheden
Cantate ved Mindefesten for 1848
Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Jubilæum, 1903
Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Sørgefest for Kong Christian den Niende, 1906
Cantate ved Universitetets Fest
Canzone
Carl Ploug
Cereus grandiflora
Chr. K. F. Molbech
Christian Richardt
Christmaaned er mit Navn —
Coelestem adspicit lucem
Cæciliaforeningens Farvel til J. P. E. Hartmann
Cæciliaforeningens Festsang
D
Da skulde du være kommen
Daggryets unge Dis med Rosenfinger
Den dybe, tause Vinternat
Den sidste Glød er slukt af Nattens Kuld
Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme
Den Tid er endt, da Lauren
Den unge Dagnings røde Skin
Den unge Vaar lader springe
Denne Race med Gevirer
Denne Sum af Elskovs Minder
Der brænder lønligt i mit Sind
Der drysse Korn fra modent Straa
Der er ei Vand, som slukker Hjertets Glød!
Der er en By, og den er gammel alt
Der er en Plet i Lunden
Der er koldt i Syden og koldt i Nord
Der kommer en Fugl i vor Have
Der ligger Nat over Verden —
Der løber en Bæk i Skoven
Der meldes om et Jomfrubuur
Der springer ud Blomster saa vide
Der straaler saa mangen Kjerte
Der staaer en Brønd i vor egen Gaard
Der staaer et Slot ved den blinkende Sø
Der var en Tid, da Solglimt fandt Vei til Hjertet ind
Der var Skovbal igaar
Der voxed frem under Søros Tag
Derude er mørkt, det sneer og fryser
Det blomstrer i mine Haver
Det dages alt; jeg sidder her
Det er et tosset Indfald
Det er for tidligt at tænde
Det er ikke meer til at døie
Det er kun visne Blomster
Det er Nat, — mit Arbeid ender
Det er, som om mit Hjerte skulde sprænges!
Det er Tusmørkets Høitid, Tiden ved Sanct Hans
Det gjælder her om Mer end blot at hige
Det gjælder om at ville for at vinde
Det har man fortalt saa ofte
Det hvisker om Foraar ude i Lund
Det kan ikke hjælpe, — de trænge paa
Det lider alt mod Morgen
Det lysner i Sydvesten
Det mæled liden Smaafugl
Det skumrer over Bølge, det tystner over Land
Det Tryllebaand, som binder mine Tanker
Det undrer du dig over
Det var om en sildig Vinterkveld
Det var ved Løvspringstide
Det volder saa den Vintertid
Digtertrøst
Dit Øie er det lyse Foraarsgraa
Dit Øie var for mig en Tid
Du dunkle Hav, som vugger paa dit Bryst
Du er et Kvad
Du er for mig det Olietræ, der læger
Du er som Aftenstunden
Du har kun bestaaet en flygtig Strid
Du hører mig lee hver evige Dag
Du Jomfrurose morgenrød
Du klare kan mit Væsens Stier vilde
Du klare Speil, mine Drømmes Brud
Du lægger paa min Pande tidt
Du maa ei sørge, min søde Brud
Du Rose midt i Urtegaard
Du seer paa Nøkkerosen hist, som vugger
Du siger, mit Blik er forvirret
Du siig mig Svar —
Du tror, du alt kan dømme
Du vil, jeg et Ord skal forgjette
Duggen er falden, og Stjernen har Magt
Dæmring og Dag
E
Eccho
Eensom er Kysten, hvor Fjorden gaaer ind
Elise Ploug
Elke
Elm
Elskede, hvis du sover
En Engel har rørt din Pande
En Flor af Roser skjænked
En Folkevise
En Foraarsdrøm
En Foraarssang for de Unge
En Gaade
En Nytaarsdrøm
[Det var en Nytaarsaften]
En Nytaarsdrøm
[Det var en Nytaarsaften]
En Oplevelse
En Reiseerindring
En Rosenkrands
En Sommernat
En Streg over Alt, jeg har skrevet
Ensformigt graaner Luften
Er du, hvis Smil til Sang mig altid stemme
Ernst P. L. v. d. Recke
Et Bud staaer fast: at vi tør ikke vige
Et Budskab sender jeg om Land
Et Indtryk
Et Interieur
Et Morgenskjær, naar jeg i Natten vanker
Et Reiseminde fra Rom
Et Syn
Et Aar! — En Vægt af Lykke og af Smerte
F
Fang mig, fang mig, om du kan!
Fenrisulven, vil man vide
Fine, bløde Jomfruhænder
Firlinier
Fiskerne paa Slien
Fløitende paa Tagets Mønning
Folkevise
[Alt falder Løvet i Lunden tæt]
Folkevise
[Alt under Himlens vide Loft]
Folkevise
[De røde Roser i Lunden staae]
Folkevise
[Der driver Dug over Spangebro]
Folkevise
[Det mælede stolten Jomfru]
Folkevise
[Hvi skulde jeg pleie de Blomster smaa]
Folkevise
[I danser os, Ridder’, igjen]
Folkevise
[I Vaaren knoppes en Lind saa grøn]
Folkevise
[Jeg sadled min Hest en Morgenstund]
Folkevise
[Jeg veed, jeg vorder dig aldrig kjær]
Folkevise
[Nu tændes Stjerner i høien Sal]
Folkevise
[Og sørger du for den Foraarstid]
For de Fattige
For dig, min favre Viv, min Elskerinde
For Gyldendalske Boghandels Forlag
For Høires Arbeider- og Vælgerforenings Sangchor
For Universitetet
Forgjæves Kval og Møie!
Forløst! — Jeg fatter knap det Ord, som lyder
Forsvundne Lykkens Dage
Foraar
[Det hvisker ved Søen i Kratskovens Bræm]
Foraar
[Det springer nu saa vidt om Land]
Foraar i Rom
Foraarsblomster
Fra Dalens Skumring op til Lysets Tinde
Fra Himlen falder der Stjerneskud
Françoise de Foix
Fuldmaanen staaer paa Himlen ren og pur
Fyrstinde, see! Jeg lader en Sonet
Fæld Bladet, fagre Blommer
Før og nu
Før var min Lyst paa Digtervis i Skoven
Først har de jublet for mig
G
Ghasel
Glemme, — det er saa kort, det lille Ord
Glemt Vaabenmærke
Glose
Glugmaanedsaften. — Ude Sne
Gotfred Rump
Grav mig en Grav ved Stranden
Graa hviler over Egnen
Guds Krig
Guds Moder paa Marienburg
Gyldne Snarer
Gaaer jeg under Bøgens Grene
H
Hav Tak, min Kjærlighed, for Lys og Lykke
Her sidder jeg paa Stranden
Her under mit eget Æbletræ
Herrerne af Windeck
Himlen er uden Skyer
Hin Maaneskinsnat, — du mindes den end
Hornet
Hun er saa let som Skovens feire Hind
Hun ligner ingen andre unge Piger
Hun sover i Ly af den blomstrende Lind
Hvad hjælper det meer at stride
Hvad i mit Hjerte dybest inde banker
[Hvad i mit Hjerte dybest inde banker]
Hvad i mit Hjerte dybest inde banker
[Hvad i mit Hjerte dybest inde banker]
Hvad tænker du, du stolte Høg
Hver evige Dag maa jeg høre
Hvi jeg ofte, som I finde
Hvi stræbe efter et evigt Ry
Hvid ruger Vintren over Vang og Vove
Hvis du af mine Digte
Hvis Ord en fattig Tak Dig ikkun bringe
Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige
[Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige]
Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige
[Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige]
Hvor Havegangen bøier
Hvor lang og tung vi end skal Veien finde
Hvordan de stakkels Spurve
Hvorfor mit Liv gled hen foruden Spor
Hvorfra de dog alle kommer
Hvorhen i Verden jeg gaaer min Sti
I
I en Maaned, skjønne Drømme
I en Stambog
I fortælle mig, at daarligt
I fulde Harmonier sammenklinge
I Kamp med Baand, som hæmmer, Stof, som tynger
I Kirken er der en Pille
I Livets Bølgegang mit stærke Anker
I Salen var der unge Piger nok
I Skoven er Bøgen hjemme
I Skoven, midt i den dybeste Ro
I Skumring har jeg vandret om
I Skumringen
I Sovekamret er Lyset slukt
I stærke Fjer —
Imellemstunder føler jeg med Lyst
Impromptu
J
J. P. E. Hartmann
Ja, du har gjort mig kold og stiv
Ja, spot kun I efter Tykke!
Jeg brænder hvert et Digt, jeg til dig skrev
Jeg burde vidst, den stærke Fugl
Jeg drømte, det var Dommedag
Jeg drømte, jeg var en Abild
Jeg elsker dig! — Imens jeg her mig plager
Jeg elsker endnu denne Røst
Jeg er April —
Jeg er August —
Jeg er November —
Jeg er September —
Jeg er Skjærsommer —
Jeg Februar —
Jeg frygter ei, Vinter, din Haand, naar haardt
Jeg føler om mig tusind Strenge bløde
Jeg følte, jeg fløi, —
Jeg følte mig saa rolig
Jeg gad byde dig det Bedste
Jeg gjemmer i Rosens Bæger
Jeg hader alt dette Udenlandske
Jeg hedder Januar —
Jeg, Juli —
Jeg kan ei sove den lange Nat
Jeg kan ikke rigtigt blive klog
Jeg kjender en gammel Borgruin
Jeg kjender Havet nøie
Jeg kjender jer, I Tanker, I, der vaage
Jeg Mai —
Jeg Marts —
Jeg sad af Mismod bøiet
Jeg sender en Hilsen, Søde
Jeg sidder, som jeg saatidt har brugt
Jeg slaaer ei Sindal for din Fod
Jeg tænker mig, at det er Vaar
Jeg vandrer vide paa min Fod
Jeg veed, at Timen stunder til
Jeg vil ikke sove, — bare hvile
Jeg vilde, jeg var en Hybentorn
Jern-Ludvig
Julepsalme
Juzef
K
Kennst du das Land! — Tilgivelse!
Kong Henrik og Hertug Knud
Kong Knud
Kong Niels og hans Søstersøn
Kong Salomon og Døden
Kritikken? — Om jeg har seet’en
Kun Fod for Fod tør frem mod Maalet vindes
Kun lidt blev talet paa Veien hjem
Kæmpedatterens Legetøi
L
Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke
Levvel, o Roma! Elskte Stad!
Ligger jeg luunt for Anker
Lindens Blade grønnes atter
Litani
Lykkeblomsten
Lønskrift
M
M’amie! Tak for Dit korte Brev
Madrigaler
Malurt
Man finder det tamt, hvad jeg byder
Man siger, Cotopaxi
Med „Det lukkede Land”
Med Roser
Med Roser vil jeg smykke
Med Vinterstorm og med Vintersne
Mens Aftenduggen sænked sig mod Jord
Mens alle Smaablomster sove
Mens Lundens Skygger sig brede
Mens Somren vandrer heden
Mig synes, jeg drev paa Havet
Mig tyktes, du stod ved mit Leie
Mig tyktes, jeg gik i Skoven
Mild som en Foraarssusning at fornemme
Min Arnelue, naar jeg sidder hjemme
Min Bolig har jeg under Muld
Min Elskede! Jeg sender
Min faure Hjærtenskjære!
Min Hjertenskjær, I have Godnat
Min Sjæl var et lukket Rige
Min Skat, jeg gad Dig bringe
Min Yndlingsplads
Mislykket blev, min Elskte
Mit Sind er som en Ørken hed og gold
Moder, hvad er det, der saadan mumler?
Moder! Moder! Den sorte Kat
Moder! Maa jeg ikke blive oppe?
Moderne Skole
Montmorency’s Skjold
Maa Du med denne Krans Konvaller tage
Maanen skinner paa min Hovedpude
Maaneskinsbillede
N
Natbillede
Natten breder ud sin mørke Kaabe
Nattesyner
Nei Moder! Du veed ikke, hvad jeg saae!
Nelde
Nu blomstre Kvædens de sene Skud
Nu brister Isen om Lande
Nu er der saa bart herinde
Nu fløite Stær og Finker
Nu har jeg siddet bænket
Nu har jeg vandret saa vidt om Land
Nu har min Muse mellem Hoffets Sinder
Nu siger jeg mig fra mit Arbejd løs
Nu skinner Solen atter varm
Nu synker Stilhed paa Dagens Larm
Nu vandrer Skjærsommernatten
Numburgs Mur
Nye Blomster strøes, hvor Toget frem skal skride
Nærgaaende
Naar Bølgen i Stormflod stiger
Naar jeg seer de Martsvioler
Naar Tvivl og Frygt mig vil i Taager hilde
O
O, det er Lyst at sværme
O, hold op at gjøre mig saa bange!
O, I Børn, I søde Drømme!
O, sænk mod mig dit Øie
Og du kan spørge, hvi jeg har dig kjær?
Og fra min Luth dog ingen Toner glide
Og hvis jeg ikke troede paa
Og jeg har otte Kjærester, og det er Mor og Far
Og kan min Hu du ei forstaae
Og mine Sanges nye Førstegrøde
Og skulde vel nogen Morgen grye
Oktober hedder jeg —
Om denne Strøm af Tanker
Om det er min Styrke, der svigter
Om Digterguden selv en Mythe veed
Om fremmede Stæder har Moder fortalt
Om ikke det vil blive
Om ikke dog Stærenes Fløiten vil vække
Om nogensteds det findes, dette Land
Om Seirens Roser Tornes Skov sig fletter
Om vel jeg atter skulde see de hvide
[Om vel jeg atter skulde see de hvide]
Om vel jeg atter skulde see de hvide
[Om vel jeg atter skulde see de hvide]
Over Marken falder Taagen
P
Persephoneia
Peter Heise
Pheidias
Phineus, Salmydessos’ Drot
Prindsesse! Dit Navn berømmer
Prolog
[Behøves en Prolog, før Teppet atter]
Prolog
[Der var en Tid, da ingen Herskers Dage]
Prolog
[Ei blot til Lyst i Kveld vi samles her]
Prolog
[Guldalderen er endt, — forbi den Vaar]
Prolog
[I Tydskland ved Main — saa lyder]
Prolog
[Min Sang er ikke den store]
Prolog
[Nu er det Jevndøgnstid, da Nat og Dag]
Prolog
[Nu har sig Høien lukket over Skatten]
Prolog paa 25-Aars-Dagen for Opførelsen af „Drot og Marks”, 1903
Prolog ved det Kgl. Theaters Festforestilling for Studenter og Soldater, 11. Febr. 1909
Prolog ved en Concert til Fordel for Fregatten „Jylland”s Bevarelse
Prolog ved Henrik Hertz’ Hundredaarsfest
Prolog ved Musikforeningens 75-Aars Stiftelsesfest, Marts 1911
Paa denne Morgen, som i mit Liv
Paa Gaden de sidste Skridt døe hen
Paa mangt et Sted har Mindet efterladt
R
Ridder von der Recke
Ridder von der Reckes Dame
S
Sang
[Fra mange skilte Baner]
Sang
[Som Maager over Havet]
Sang for Flaaden
See lyse Vætter Guldet atter tvinde
Sidder jeg hos dig hjemme
Skjæbner
Skjænd ei længer, — ved din Side
Skuffelse
Smaafuglen bygger sin Rede
Solen staar lavt i den røde Kveld
Som denne Krans, jeg binder af Sonetter
Som en Bjergmand Klipperiften
Som Fugl, bag Burets Stænger lukket inde
Som i vor Ungdoms første, lyse Dage
Som Munken for Madonna
Som Penelope jeg væver
Som Solen finder hver forborgen Sprække
Sommerstrøm i Vintrens Kulde
Somren er gaaet til Hvile
Sophia Amalia
Sov, du Smaa! Nu sover By og Jord
Spillemandens Løn
Spredte Blomster
Stambogsvers
Stambogvers
Sten paa Sten har selv jeg føiet
Straal paa min Rose, du Lysets Flod
Staa stille, Hest! Det kan ikke nytte
Sven af Hedin
Svend Grundtvig
Syng os en Sang ved Festen
Sø med de hvide Lilier
Sølvklokker, sagte rørt af milde Vinde
Saa fast er denne Fortøining
Saa mangen Gang jeg anket har
Saa skjær du er som Blomstens Dugg
Saa tyst er Alt, — høit Maanen staaer
Saa vel mig huer den klare Sol
T
Tidt for mig selv jeg stræbte
Tidt, naar jeg kjøber Blomster
Tidt, naar jeg mit Liv har forbandet
Tidt, naar jeg sidder ene paa mit Kammer
Tidt naar jeg saae dit Ansigt
Tidt, naar min Gransken taber hver en Traad
Tidt, naar min Sjæl mig synes
Tidt, naar Nattens Taager skjule
Tidt, naar vi vandred Arm i Arm
Tidt ved mit Arbeid, naar mod Digtets Lande
Til —
Til Amdrup-Expeditionen
Til Anna
Til Anna!
Til Bibliothekar Johannes Vahl, 3/1 1901
Til Carl Ploug
Til dig jeg flyer, naar Syner mig vil skrække
Til Dr. phil. Carl Ploug
Til Dragten, Bruden bær ved Solhvervstide
Til Dronningen
Til en Rose
Til Fru B. H.
Til Fru Betty Hennings
Til Havet
Til Invaliderne
Til Islænderne ved deres Besøg i Kjøbenhavn 1906
Til J. P. E. Hartmann
[Nu stunder Hundredaarets Kveld mod Nat]
Til J. P. E. Hartmann
[Nu, mens Vaaren paa vor Kyst]
Til Kommandør Otto Irminger i Geographisk Selskab, 21/11 1906
Til Kongebørnene og deres Huse
Til Kongen
[Høststormen foer over Danmarks Land]
Til Kongen
[Tag naadigt, høie Konge]
Til Kongen
[Vi komme, vor Konge, en Flok, som er kjendt]
Til Marie Villads’
Til min Søster
Til Prinsesse Alexandra af Wales
Til Samme
[Fra Kongens Nytorv kom jeg]
Til Samme
[Saa sidder, hjemvendt nu fra Strid]
Til Sappho
Til Thor Lange
Til Valdemar Price
Til vore Fødder Veiens Dynd sig klynger
Tilegnelse
Tolvslagets sidste Toner
Tungt om min Pande Skumringssløret ruger
Turde jeg — turde jeg skrive
Tyst sænker sig paa Mark og Krat
Tæt falder Foraars bygen
U
Ud paa Jagt til min Høisals Pragt
Under Conseilspræsident Estrups Portrait
Under Stormen
V
Ved Afsløringen af Absalons Rytterstatue
Ved Afsløringen af Fru Heibergs Billedstøtte
Ved Afsløringen af H. W. Meyers Billedstøtte
Ved Afsløringen af Hostrups Buste
Ved Afsløringen af Mindesmærket for J. J. A. Worsaae
Ved Afsløringen af Mindestenen for Georg St. Bricka
Ved Afsløringen af N. W. Gades Billedstøtte
Ved Afsløringen af Viceprovst Fabricius’ Buste paa Regentsen.
Ved Cæciliaforeningens 50-Aars Fest, 1903
Ved det nordiske Skyttemøde 1901
Ved det tredie nordiske akademiske Møde, 1902
Ved en Mindefest for den 24. Marts 1848
Ved Festen for Conseilspræsident Estrup
Ved Graven
Ved Haandværkerforeningens 50-Aars Jubilæum
Ved Indvielsen af det Kgl. Bibliotheks nye Bygning, 1906
Ved J. P. E. Hartmanns Hundredaarsfest i Musikforeningen
Ved Kronprinseparrets Sølvbryllup
Ved Lejlighed
Ved Musikforeningens Mindefest for J. P. E. Hartmann
Ved Naturforskermødet 1892
Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til Christiansborg, 15/11 1907
Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til et Hjem for de Blinde
Ved Regeringsjubilæet, 15/11 88
Ved Sankt Hans 1905
Ved Solnedgang
Ved Søen gik vi, du og jeg alene
Ved Vintersolhverv
Ved Aarsskiftet
Vedbend
Vi Kramsfugle flagre fornøieligt omkring
Viceadmiral Eduard Suenson
Vignetter til Blade
Vil blot vi ret, kan ikke Haabet svige
Vil Lykken naaes, vil Seierskransen bindes
Vild Vin
Vinrose
Vision
Vaarbrud
Vaarlysets Altarkjerte nytændt skinne
Ø
Østerlandske Sagn
Å
Aa — Fanden ivold med de Bøger
Aakande
Aarsdagen for min Lykke