IV. Moder! Maa jeg ikke blive oppe?
(»Bittendes Kind.«)
(»Bittendes Kind.«)
Moder! Maa jeg ikke blive oppe?
Maanen er saa deilig stor og rød;
Se, der staaer den ligesom en Glød
Ovre mellem de to store Toppe!
Og der er smaa Stjerner nu, som tindre!
O, dem fik jeg aldrig Lov at see
Siden Julen, da vi havde Sne;
Ja, — og dengang var jeg meget mindre!
Og igaar fortalte du, en Stjerne
Faldt fra Himlen, da jeg var iseng,
Og den finder nok en anden Dreng;
O, hvor vilde jeg dog set den gjerne!
Maa jeg sidde lidt og see dem blinke?
Jeg kan see paa Himlen mange Ting;
Du har selv fortalt, at rundt omkring
Ligge skjønne Haver der, som vinke, —
Og at bag dem boer min lille Broder;
Det er ligesom jeg kunde see
Hans to Øine blinke der og lee;
— Maa jeg ikke blive oppe, Moder?