V. Her under mit eget Æbletræ
(»Glückes genug.«)
(»Glückes genug.«)
Her under mit eget Æbletræ
Er der saa deiligt at ligge!
Baade for Sol og Vind er her Læ,
Og de Andre kjender det ikke!
Grenene bøie sig helt mod Jord;
Stammen er kroget og gammel;
Under den er der en Plads saa stor,
At jeg godt kan have min Skammel.
Mosset er Fløil, baade grønt og gult,
Det har jeg til Hovedpude;
Der kan jeg ligge og drømme skjult
Og Ingenting see derude!
Bag mig er Solbærbusken min Væg;
Ved Siden staaer der en Bregne;
I Træet er der en Rede med Æg;
De er alle tre mine egne.
Foran voxer der Liliekonval;
Tilvenstre, — det er det Bedste!
Skjult under Busken er der en Stald,
Der har jeg alle mine Heste!
Over mig er der saa hvidt som Sne,
Af Blomster paa alle Grene.
Slottet jeg boer i, kan Ingen see,
Det Hele er mit alene!