I.	Om fremmede Stæder har Moder fortalt
II.	Nei Moder! Du veed ikke, hvad jeg saae!
III.	Fang mig, fang mig, om du kan!
IV.	Moder! Maa jeg ikke blive oppe?
V.	Her under mit eget Æbletræ
VI.	Moder! Moder! Den sorte Kat
VII	Jeg vil ikke sove, — bare hvile
VIII.	Derude er mørkt, det sneer og fryser
IX.	Staa stille, Hest! Det kan ikke nytte
X.	Hvorfra de dog alle kommer
XI.	O, hold op at gjøre mig saa bange!
XII.	Maanen skinner paa min Hovedpude
XIII.	Sov, du Smaa! Nu sover By og Jord

Lyriske Digte

I.	Hvorhen i Verden jeg gaaer min Sti
II.	Nu brister Isen om Lande
III.	Tidt, naar jeg sidder ene paa mit Kammer
IV.	Før var min Lyst paa Digtervis i Skoven
V.	Paa mangt et Sted har Mindet efterladt
VI.	Tidt, naar min Gransken taber hver en Traad
VII.	Tungt om min Pande Skumringssløret ruger
VIII.	Det er, som om mit Hjerte skulde sprænges!
IX.	Glemme, — det er saa kort, det lille Ord
X.	Tyst sænker sig paa Mark og Krat
XI.	Natbillede
XII.	Blomst Underskjøn
XIII.	Bjarke
XIV.	Mit Sind er som en Ørken hed og gold
XV.	Folkevise
XVI.	Folkevise
XVII.	Folkevise
XVIII.	Folkevise
XIX.	Der er ei Vand, som slukker Hjertets Glød!
XX.	Hun er saa let som Skovens feire Hind
XXI.	Folkevise
XXII.	Nu synker Stilhed paa Dagens Larm
XXIII.	Dit Øie er det lyse Foraarsgraa
XXIV.	Atter kommer Vaaren, baaren
XXV.	Folkevise
XXVI.	Om nogensteds det findes, dette Land
XXVII.	Hun sover i Ly af den blomstrende Lind
XXVIII.	Saa fast er denne Fortøining
XXIX.	Straal paa min Rose, du Lysets Flod
XXX.	Mig tyktes, du stod ved mit Leie
XXXI.	En Engel har rørt din Pande
XXXII.	Aa — Fanden ivold med de Bøger
XXXIII.	Vi Kramsfugle flagre fornøieligt omkring
XXXIV.	Jeg slaaer ei Sindal for din Fod
XXXV.	Folkevise
XXXVI.	Kun lidt blev talet paa Veien hjem
XXXVII.	Folkevise
XXXVIII.	Og kan min Hu du ei forstaae
XXXIX.	Det skumrer over Bølge, det tystner over Land
XL.	Den dybe, tause Vinternat
XLI.	Og hvis jeg ikke troede paa
XLII.	Man siger, Cotopaxi
XLIII.	Som Penelope jeg væver
XLIV.	Der straaler saa mangen Kjerte
XVL.	Sommerstrøm i Vintrens Kulde
XLVI.	Hvad tænker du, du stolte Høg
XLVII.	Denne Race med Gevirer
XLVIII.	Jeg burde vidst, den stærke Fugl
XLIX.	Denne Sum af Elskovs Minder
L.	Hvi jeg ofte, som I finde
LI.	Over Marken falder Taagen
LII.	Hvis du af mine Digte
LIII.	Jeg gad byde dig det Bedste
LIV.	Jeg drømte, det var Dommedag
LV.	Der brænder lønligt i mit Sind
LVI.	Hvi stræbe efter et evigt Ry
LVII.	Du Jomfrurose morgenrød
LVIII.	Den unge Dagnings røde Skin
LIX.	Tidt, naar Nattens Taager skjule
LX.	O, sænk mod mig dit Øie
LXI.	Hvordan de stakkels Spurve
LXII.	Alt udi den feire Sommer
LXIII.	Mig tyktes, jeg gik i Skoven
LXIV.	Om denne Strøm af Tanker
LXV.	Folkevise
LXVI.	Folkevise
LXVII.	Jeg hader alt dette Udenlandske
LXVIII.	Jeg kjender jer, I Tanker, I, der vaage
LXIX.	Om Digterguden selv en Mythe veed
LXX.	Det har man fortalt saa ofte
LXXI.	Foraar i Rom
LXXII.	Aften i Pompeji
LXXIII.	Maaneskinsbillede
LXXIV.	Fuldmaanen staaer paa Himlen ren og pur
LXXV.	Forgjæves Kval og Møie!
LXXVI.	Tidt, naar jeg mit Liv har forbandet
LXXVII.	Saa vel mig huer den klare Sol
LXXVIII.	Tidt ved mit Arbeid, naar mod Digtets Lande
LXXIX.	Om ikke dog Stærenes Fløiten vil vække
LXXX.	Fenrisulven, vil man vide
LXXXI.	Nu fløite Stær og Finker

Titelbladet til Smaadigte (1883) lyder „Smaadigte / af / Ernst von der Recke // Kjøbenhavn. / Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn) / Thieles Bogtrykkeri. / 1883.”.

Teksten følger Ernst von der Recke: Smaadigte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1883.