I. Om fremmede Stæder har Moder fortalt
(»Von fremden Ländern und Menschen.«)
(»Von fremden Ländern und Menschen.«)
Om fremmede Stæder har Moder fortalt,
Jeg husker det Alt:
Langt bort bag de store Vande,
Over Havet, der er saa dybt, saa salt,
Kan man seile til fremmede Lande;
Amerika bliver Landet kaldt.
Der ligger en Strand af Conchylier fuld,
Med Frugter som Guld
Og med store, viftende Palmer;
Der kjender man aldrig til Vinterkuld
Og har Blomster, som aldrig falmer,
Og sorte Slaver med Haar som Uld.
Der flyver den glimrende Kolibri
I Haven fri
Og suger af Blomstersaften,
Og levende Smaalys svæve forbi,
Og Havet skinner hver Aften,
Og tusinde Stjerner speiles deri.
Hver Aften gaaer Solen derned i Vest;
O, var der en Hest
Med to Vinger, som jeg kunde tage!
Saa vilde jeg reise derned som Gjæst
Og vende belæsset tilbage.
For hjemme er der dog allerbedst!