I forsikkre Alle paa Ære,
At hun er en Modedukke,
At hun kun har Sands for at være
Den Smukkeste blandt de Smukke,
For at være Saisonens Stjerne,
Fordunklende hver en anden;
Og jeg troer jer Alle saa gjerne,
Og gi’er jer alligevel Fanden, —
Blot jeg seer, hvorledes med Foden
Hun kaster sit Slæb i Valsen,
Blot jeg seer, hvorlidt efter Moden
Det Hoved sidder paa Halsen!