Du Jomfrurose morgenrød,
Saa purpurvarm, saa fløielsblød,
Der læge kan som saare!
Al Jordens Pragt er i din Glød,
Al Himlens i din Taare!
Jeg kunde fast mod al Fornuft
Bebreide Himlens milde Luft,
Pivis Strømning om dig leger,
Den Stund, da først et Drag af Duft
Blev bragt mig fra dit Bæger!
Jeg kunde som en Daare blind
Bebreide Foraarssolens Skin
Din Evne til at trylle,
Fordi den om din Mund og Kind
Har tømt sin Skjønhedsfylde!
Og dog, naar mod din Dronningstol
Som Jernet mod Magnetens Pol
Jeg seer mig dragen, lænket,
Tilgive maa jeg Luft og Sol
Den Trolddom, de dig skjænked!