Om nogensteds det findes, dette Land,
Hvor Alting i et evigt Foraar grønnes,
Hvor Ploven ikke gaaer i Flyvesand,
Men hvor til Høsten hver en Stræben lønnes?
Hvor Elskovs Blomst er ingen Natviol,
Hvis Duft kun Nattens lysskye Tungsind kvæger
Men som en Rose i den fulde Sol
Tør aabne frit sit purpurvarme Bæger?
Hvor Alt beskues i det sande Lys,
Og Drømmen ei gjør Livet selv tilskamme;
Hvor aldrig blot et flygtigt Kuldegys
Af Tvivl og Mismod mer kan Haanden lamme?
Jeg veed det ei. Jeg ønsker mig et Sted,
Hvor intet Blændværk gjøgler mer for Aanden,
Hvor Hjertet isner og selv Tanken med,
Før den kan naae fra Hjernen og til Haanden.