Jeg hader alt dette Udenlandske,
Der snoer sig smidigt, glat som en Aal;
For mig maae Andre dets Skjønhed granske,
Maa jeg blot have mit eget Maal!
Den Vin, jeg drikker, det Guld, jeg drysser,
Den Hest, jeg tøiler, den Streng, jeg slaaer,
Det Sværd, jeg svinger, den Viv, jeg kysser,
Er Sproget her i vor egen Gaard!
Men al dets Trolddom, som isner, dræber,
Som varmer, løfter, beruser mig,
Er i sin Fylde paa Dine Læber,
Og derfor elsker jeg det i Dig!