Mit Sind er som en Ørken hed og gold,
Som øde Klitters endeløse Banker,
Hvis Flyvesand med alle Vinde vanker
Foruden mindste Kraft og Sammenhold.
Men du er som en Plante, stærk og bold,
Der binder mine ørkesløse Tanker,
Som Hjelmens Rod med sine skjulte Ranker
Binder det løse Sand paa Klittens Vold.
Du smykker med dit Grønt det nøgne Øde
Og bærer al min Flygtighed taalmodigt,
Imens du strider fremad Skridt for Skridt,
Kun du kan vække Livet i det Døde;
Og seer du engang Skoven grønnes frodigt,
Da veed du, at hver Blomst, hvert Blad er dit!