Saa vel mig huer den klare Sol,
Der lyser op i min Vraa,
Men mer dine klare Øine
Under de lyse Braa.
Mig huer hver Kilde, frisk og ung,
Som springer fra Bakkehæld,
Men mer dine unge Øines
Signede Sundhedsvæld.
Mig hue de Bølger, kjække og frie,
Der lege, som helst de vil,
Men mer dine kjække Øines
Tankerigt vexlende Spil.
Og vel har jeg kjær det dybe Hav,
Som speiler det hvalte Blaa,
Men mer dine dvbe Øine,
Hvori min Himmel jeg saae.
Og vel maa jeg elske den drømmende Nat,
Med Stjernernes Løndomsbog,
Men mer dine drømmende Øines
Tryllende Runesprog.
Kjær er mig Natten, som drager tyst
Med Fred over Jorden ind;
Kjærest af Alt dine Øine,
Som ene har Fred for mit Sind.