En Foraarssang for de Unge
(Ved Kunstnerforeningens Skovtour, 20/5 80.)
(Ved Kunstnerforeningens Skovtour, 20/5 80.)
Vel mødt, I unge Bøgetræer,
I Vaarens lyse Sale!
Se, Skoven staaer saa frisk og skjær,
Som Mestren kan den male!
Og Vaarens Fe paa Mossets Fløil
Sit Horn med Blomster tømmer,
Og Skaden gjør sit vante Gjøgl,
Og Egen staaer og drømmer.
Lad kun de store Ege staae
Saa strenge og saa stive;
(Det Samme vil vi Ymper smaae
Vel nok med Tiden blive!)
Lad dem kun staae som Nummer Et
Og være nok saa skjønne:
Vi vil som Bøgen svaie lidt,
Saalænge vi er grønne!
Og prækes os den gamle Text,
At Egene er danske,
At Bøgen er en fremmed Væxt,
Det vil vi ikke granske.
Lad Andre øse Stof til Tvist
Af Theoriens Brønde:
Vi mene, det er sandt og vist,
At Bøgene er kjønne, —
At det er Haabets Sværmeri,
Som dette Grønt har blandet,
At det er Lysets Poesi,
Som dette Blad har randet,
At det er Foraarsdrømmens Lin,
Hvis Slør om Knoppen leger,
At det er Foraarskraftens Vin,
Som glimter i dens Bæger.
Spring ud, I unge Bøgekrat,
Som staae med Blade brune!
Drøm ikke bort den lyse Nat
I Svøb og Hætter lune!
Spring ud, I unge Bøge smaae,
Sug Liv af Vaarens Bryster;
Saa faaer de gamle Ege staae
Og tænke, hvad de lyster!