46. Det er kun visne Blomster
(Med Jerichoroser.)
(Med Jerichoroser.)
Det er kun visne Blomster,
Jeg sender dig som Gave,
Blomster, der ei er voxet
I nogen nordisk Have.
Du finder Gaven ringe,
Knap værdig at betragtes,
Og dog er ikke dette
En Blomst, som tør foragtes.
Fra Middelaldrens Dage
Dens Pris har klinget efter,
Aarhundreder har undret
Sig ved dens skjulte Kræfter.
Saamangen Korstogskæmpe,
Der drog mod Hjemmets Lande,
Har bragt den med blandt Byttet
Fra Palæstinas Strande.
Saamangen fredsæl Pilgrim,
Som Guld ej vilde tage,
Tog kun en Blomst som denne
Til Hjemmet med tilbage.
I Sagnets Purpurkaabe
En svunden Tid har svøbt den
Og Folk med Navnet „Rosen
fra Jericho” har døbt den.
Den kan som visnet gjemmes,
Efter hvad Folk beretter,
Og atter spire frodigt,
Naar man i Vand den sætter.
Og om det fabelagtigt
Og rent umuligt skjønnes,
Forsøg med disse Stilke,
Og du skal se dem grønnes.
Saaledes sker jo ofte,
Hvad knapt Forstanden fatter,
At Haabet synes slukket
Og dog kan tændes atter.
Saa tror man Ungdomssolen
I Nat og Mulm begravet,
Indtil med Et den hæver
Paany sig blank af Havet.
Saa tror man tidt, at Hjertet
Sig redningsløst forbløder,
Indtil med Et man mærker,
Det atter slaar og gløder.
Saa tror man, det er ude
Med alle Venskabsdrømme,
Indtil med Et man føler
Igjen de varme Strømme.
Tre Blomster har jeg sendt dig,
Tre gode Ønskekviste,
Sæt dem i Glas, du Søde,
Og lad dem Lykken friste!