Der drysse Korn fra modent Straa,
Saa mangt gaaer der tilspilde;
Saa falder og fra Hjertet tidt
Mangt Ord, som ødes ilde.
Af enligt Korn dog voxer Ax,
Af Løget voxer Lilie;
Saa voxe kan af løngjemt Ord
Ad Aare vel Godvillie.
Som Kjernen dybt i sorten Muld
Den Vinter lang maa dvæle,
Saa kan og Elskov vel med Taal
I Hjertet dybt sig fjæle.
Og bær det Frø, som faldt i Høst,
Vel femten Fold en Sommer,
Der gryer vel Stund for Elskov tro;
Gud raade, naar den kommer.