Ernst von der Recke (1848–1933)

Nu har sig Høien lukket over Skatten,

Dens Alfestemmer og dens Trylleri;

Korsfarersangen drager os forbi,

Dens dybe Stemmer klinge bort i Natten.

Kun med en Gjenlyd, som den gjemmer længe,

Endnu omkring os dirre Luftens Strenge;

„Gud vil det!” lyder end af deres Sang

Tilbage mod os fra det vide Fjerne,

Ei, som tilforn vi hørte det saa gjerne,

Med Seiersmod, men nu med Vemodsklang.

„Gud vil det!" — Mestren med sin Høvdingshæder

Er vandret forud til de hellige Steder.

Dog hine stolte Skarer, han har ført,

Vil vandre deres Seiersgang om Lande,

Og disse Værker, han har skabt, vil stande,

Saalænge Sang af øren bliver hørt.

Hin store Kunst, der, medens Livet strider

Sin Kamp i Taager, skjænker Lys og Lyst,

Der spreder Guld paa Sky som Sol fra øst,

Der bringer Glimt fra Paradisets Kyst,

Hvor Livets Abild groer for alle Tider, —

Den blev ei skabt til Nuets Tidsfordriv;

Men, løftet over Døgnets Kamp og Kiv,

Lever den fort sit eget, høie Liv,

Men over Slægters Grave Slægten skrider.

Nok har han vundet for sig selv af Ære,

Nok har med den han smykt det lille Land,

Der ham blandt sine Største tælle kan

Og ei af nogen Søn vil Mer begjære.

Nok var det, hvad han for os Andre gjorde;

Mer end en Rigmands Arv er, hvad han gav

Til lige Deling mellem Høi og Lav;

Og ingen Røst vil løftes ved hans Grav,

At ei Enhver betænktes, som han burde.

Nok har han og af Aar og Lykke havt;

Og til at fylde den blev end ham givet

At vandre bort, ei svag og brudt som Sivet,

Men klar som før, usvækket i sin Kraft.

Hvad har vi Ret at fordre mer af Livet?

Og dog det er et dybt og varigt Savn,

Der end som Krans sig slynger om hans Navn.

Her savne vi ham; rundt i Salen her

Staaer der et Kunstnerfolk, sin Drot berøvet.

Beherske var hans Sag i al hans Færd;

Om paa sin Vandring under Bøgeløvet

Han ensom veied sine Tankers Værd,

Om ved sit Bord han mynted hver især,

Om han som kyndig Dommer Andres prøved

Eller i Glans af disse Lampers Skjær,

Mens hvert et Blik ham fulgte fjernt og nær,

Høit løftet med sin Taktstok Luften kløved, —

En Hersker var han, gjennem Hersken øvet.

Saa stod han, paa den Plads, der nu er tom,

Som et af hine Træer, der meldes om,

Hvorunder Oldtid sine Guder dyrked,

Og fra hvis Susen sære Toner kom,

Som løfted Sjælen og som Troen styrked.

Husk vel, hvad gjennem denne stolte Krone

Aar efter Aar til vore Øren klang

Af Finkers Fløit og Stæres Foraarssang,

Af Drosselslag og Nattergaletone.

Thi hver en Fugl, som eier Sangerstemme,

Har paa dens stærke Grene følt sig hjemme;

Enhver af os, som elsker Fugleslag,

Har lyttet til det under dette Tag

Med Tak og Fryd, som aldrig han vil glemme.

Og søger nu vort Oie rundt i Ringen

Af Stammer paa det danske Kunstparnas

Og spørger: Hvo skal fylde nu hans Plads?

Saa lyder Svaret: det kan Ingen, — Ingen!

Dog — heller end i Savnet os at tabe,

Saa lad os prise nu den Lykkens Gunst,

At vi har eiet ham, har kjendt hans Kunst,

Og eier det, som undtes ham at skabe.

Luk øret op og hør, hvor Gades Sang

End strømmer frisk som Vaarluft over Vang!

Naar Savnet mildnes, vil det sees med Glæde,

At end hans Aand er i hans Værk tilstede.