Du har kun bestaaet en flygtig Strid
Med min hærdede Forpostkjede,
Og du drager dig bort og sætter kun Lid
Til din ensomme Fjeldtops Rede?
O, kunde du engang kaste et Blik
Ind gjennem Støvet og Dampen
Og se, hvad det er for en bitter Drik,
Der i Leiren brygges af Kampen!
Kunde du efter hver Fægtning hed
Gjennem Kjeden af stærke Vedetter
Se Feltherren mørk gaa op og ned
I Teltet de lange Nætter, —
Kunde du se de Dynger af Lig,
Som Nøden meier derinde,
Kunde du hører det Oprørsskrig,
Som stiger i Nattens Vinde, —
Kunde du gjennem min Mur af Jern
Tilbunds mine Kræfter speide,
Da vilde du se, at bag Fjendens Værn
Raser den vildeste Feide.