Alt ringer Klokken Ave,
— Elskte, det gaaer mod Nat;
Nu er den Tid, vi have
Hinanden Stævne sat:
I Vestens Skyer røde
Bad Du mig til Farvel,
Min Tanke maatte møde
Din egen hver en Kveld.
Blandt Aftnens Gyldentaager,
Omflydt af Rosenskjær,
Din Sjæl og min som Maager
Søge hinanden der, —
De tvætte Fjederhammen
For Støv i Lysets Bad,
De vugge sig tilsammen,
— Kort, — til vi skilles ad.
Men naar for Lysets Strømme
Natslusen har sig lukt,
Vil om en Sol vi drømme,
Som aldrig bliver slukt.