Jeg gjemmer i Rosens Bæger
Et sagtelig hvisket Ord
Med Duft af Vaarvind, som leger,
Med Smil af den Sol, som kvæger
Mit Hjertes vaagnende Jord, —
Med Kjøling af Dug, som bæver,
Med Glød af Stjerner, som svæver
Over min Tankes Flor.
Og flagrer ved Høitidsglansen
Du hen med Roser i Haar,
Skjønnest for mig i Kransen,
Mens for Din Fod Du i Dansen
Den blegrøde Silke slaaer,
Lad Rosen med Læber friske
Bud Dig i Øret hviske
Om Elskov og Sol og Vaar!