Ernst von der Recke (1848–1933)

Du Ørn, der løfter paa Frue Plads

Mod Solen frit dine Bryn,

Som skjænker Lærdommens øieglas

Til os, der har svagere Syn, —

Tag her du vor Hilsen paa Vers;

Vor Tak vi dig skylde, vor Sang skal dig hylde,

Hvis Alder gaaer i Hundredaar; —

Vi selv er kun femoghalvfjerds!

Var vor Forenings den smaa Person

Fra først dig noget imod,

Du fik i Tiden ved Transfusion

Dog selv en Part af dens Blod.

Og har den lidt Ære derfor,

Naar ei du er skimlet, — endsige ei himlet,

Det veed dog her blandt os Enhver:

Din Helsen og Sundhed er vor.

Og ungt er endnu dit Sindelag,

Din Vinge stærk som din Sjæl;

Og rejicerer dit Vingeslag

End en og anden „stud. præl . . .”,

Og gaaer han slukøret, det Skind,

Og tænker med Smerte, der fattes dig Hjerte, —

Der staaer, saa skam! et bag din Ham:

Du slap jo dog Pigerne ind!

Du ørn, som stirrer i Dagens Sol

Og læser den stjernede Nat,

Som vogter Tankernes Akropol

Og Aandens prægede Skat, —

Sid høit, som det sømmer din Rang!

Og skjænk efter Vane os Mer, end vi ane,

Af Kundskabs Væld fra Gry til Kveld, —

Maaske det dog frugter engang!