Til J. P. E. Hartmann
Ved Cæciliaforeningens Concert, da han fyldte 90 Aar.
Ved Cæciliaforeningens Concert, da han fyldte 90 Aar.
Nu stunder Hundredaarets Kveld mod Nat,
Dets stolte Vandring nærmer sig sin Ende,
Dets rige Sagas gyldne Tankeskat
Vil snart man kun som Runemærker kjende.
Dets klart oplyste Hal vil staae forladt
Og Mulm sig om dens tusind Minder spænde;
Men gjennem dette Mulm, det evig dunkle,
Vil varigt endnu store Stjerner funkle.
Thi dette Sekel, som er træt af Ælde,
Af tusind Kræfters Gjæringslyst og Splid,
Var stort som intet før ved Aandens Vælde,
Ved Aandens Frihed og ved Aandens Strid, —
Var et, hvorom end Sagnet sent vil melde:
Thorvaldsens, Ørsteds, Oehlenschlägers Tid,
Da Tankens Ørne og da Kunstens Svaner
Skrev over Himlen deres Kæmpebaner.
Forsvundne! En for En de vandred bort;
Den Plet, de havde gjæstet, lod de øde.
Mod Nedgang skrider Hundredaaret fort;
Let tælles de, som saae dets Morgen gløde.
Lang — siges der — er Kunsten, Livet kort,
Og Aandens Kraft maa paa dets Korthed bøde;
Dog af de Store fra de store Dage
Staaer som et Under Een blandt os tilbage.
Hin Tonedigter, Fyrsten for vor Sang,
Som eier ikke mellem os sin Lige,
Som aldrig kjendte paa sin høie Gang
Et Maal, for høit for ham til did at hige, —
Som aabned Døren med sin Guldhornsklang
Til vore egne danske Toners Rige, —
De Unges Lærer som de Gamles Mester,
Han, der er her vor Gjæst, som vi hans Gjæster.
Og Hver iblandt os, Høie her som Lave,
Har henrykt drukket af hans gyldne Skaal,
Enhver hos os, som selv fik Sangens Gave,
Har havt hans Flugt til Leder og til Maal,
Har søgt hans Blik fra først, han kunde stave,
Har tændt sin Klyne ved hans Arnebaal,
Har øst med Andagt af hans rige Kilde,
Har speilet sig i den og følt sig lille.
Thi som et Kæmpetræ, en mægtig Eg,
For hvilken Livets Lov ei syntes gjælde,
Hvis Omfang gjennem Slægter steg og steg,
Saa saaes hans Kunst kun voxe med hans Ælde.
Fra Elvedans og Nøkkens Strengeleg
Til Vølvens Stemme steg hans Klang med Vælde;
Hinsides Fjeldene, som Synet stængte,
Fra Maal til Maal hans Kraft sig stadig trængte.
Dog opad, indad ikkun — udad ei:
Den kunde straalt udover Verdens Scene;
Men som et Træ, der fødtes af vor Mai,
Kun over os den bredte sine Grene.
Han søgte aldrig Storhed paa sin Vei,
Den Storhed, Dødelige kan forlene;
Den fandt ham af sig selv, den fandt ham hjemme,
I denne Kreds, som lytter til hans Stemme.
Tak have han, den Gamle, Evigunge,
Vor Mester med den svanehvide Lok,
Som ei kan voxe ved den Ros, vi sjunge,
Som har, hvad ham af Hæder tykkes Nok, —
Hvis Navn og Sange boer paa Alles Tunge,
Hvis Ord er Kongens i vor Kunstnerflok,
Ham med det klare Sind og klare øie,
For hvem sig Alle enigt, villigt bøie.
Hil ham, hvis evigfriske Tonebad
Tre Slægtled har paa sine Bølger vugget,
Hil ham for hvert et ulæst, gyldent Blad
I Skjønheds Bog, som han for os oplukked,
For alle Perler, som han drog paa Rad,
For hver en Krans, han os og sig har plukket, —
Hil ham, som Først blandt os i Kunstens Rige,
Thorvaldsens, ørsteds, Oehlenschlägers Lige.