Ved Afsløringen af Hostrups Buste
paa Regensen.
paa Regensen.
I.
Sparsomt i Norden man Blomsterne finder,
Farven er bleg og kun svag deres Duft;
Blomster dog har vi, som Digtningen binder,
Frodigt den groer i den nordiske Luft.
Foraarets Aande med Sol og med Vind
Lokked af Jord den og farved dens Kind,
Foraarets Længsel og Ungdommens Haab
Dugged dens Bæger og gav den sin Daab.
Her, inden Gaardens fredlyste Rige,
Her havde Sangen et Fristed og Hjem;
Her skal idag fra Læben den stige,
Hilsende ham, som bar herlig den frem.
Hvor Aanderne huse
Blandt Bøger og Støv,
Der vaagned hans Muse
Som Lindenes Løv;
Der prøved sin Vinge
Hun først i sit Skjul
For ud saa at svinge
Sig, fri som en Fugl.
I lyttende Skare
Studenterne stod,
Da Toner fuldklare
Dem strømmed imod;
Men mere og mere
De voxed med Magt,
Mens Flere og Flere
Med Undren gav Agt.
Som Vaartoner løde
Fra Lærkernes Bryst,
De klang dem imøde
Med Liv og med Lyst;
Philisteren skræmte
De op af hans Ro,
Og Pigen forglemte
At malke sin Ko.
Som Trækfugle svang de
Sig vidt over Strand,
Og seirende klang de
For hele hans Land;
De seirrige Vaaben
Bær Ungdommens Glans,
Og Veien var aaben,
Og Verden var hans.
Men strakte han end vide sin lette Tryllestav,
Og takker ham end Danmark for Sangens Guld, han gav, —
Fra disse røde Mure, hvor først dens Vugge stod
Tos selv han med en Gave, som aldrig ham forlod.
Det var Studentens Stemme, det var Studentens Smil,
Det var hans friske Latter, hans Lunes lette Pil,
Det var hans unge Kjækhed, hans Tankes raske Lyn,
Det var hans varme Hjerte, det var hans lyse Syn.
Og falder for hans Billed nu Sløret inden kort,
Har her han atter Stade for ei at drage bort,
Og staaer han blandt Studenter ved Bøger og ved Glas,
Skal Kredsen om ham vidne: Her staaer han paa sin Plads!
II.
„I Byens Larm Regensen stod
Med sine Mure skumle
Og skued rolig ved sin Fod
Philisterne sig tumle.
Og vel blev den en gammel Knægt
Paa tvende hundred Vintre;
Dog rulied Blodet altid kjækt
Og fyrigt i dens Indre.
„Og bag dens Mure sig oplod
En Verden rig og stille,
Hvor Tanken paa sin lette Fod
Opsøgte Livets Kilde.
Der folded Blomsten skjult sig ud
I Læ for Storme hvasse,
Og Aandens Frø skjød stærke Skud
Udi den lune Kasse.
„Og Aander selv fik ofte Lyst
Til Gaarden ned at dale;
De fandt det her langt mere tyst
End i de høie Sale.
Jo, netop for at rykke:
De rykked ham som Ingen før,
Indtil han han skrev sit Stykke.
Halvhundred Gange Lindens Løv
Sprang ud paany med Hæder,
Og endnu kom der intet Støv
Paa Mesters Søndagsklæder.
Halvhundred Gange Bladet sank
Fra Kvist for Vintrens Vinde;
Men endnu Klint gaaer lige rank
Sin vante Gang derinde.
I Byens Larm Regensen staaer
Med sine Mure skumle;
Omkring den som i fordums Aar
Philistre nok sig tumle.
Men løftes Sindet friskt og kjækt
Bag Lindens Skygger svale,
Skal Livet selv hos Gaardens Slægt
Til Hostrups Minde tale!