Ernst von der Recke (1848–1933)

Til Eder, som kom fra det blodige Bad

Med Tabet af Kræfter og Lemmer,

Til Eder, hvad enten jer Saga et Kvad

Om Seir eller Nederlag gjemmer, —

Til Eder engang skal lyde i Sang

Et Bud, som er født af vort Hjertes Trang.

Vist mindes I Tider, som neppe forstod

En Tak Jer for Offret at bringe,

Som fatted kun lidet, at Mandskraft og Mod

Ei mægtede Skjæbnen at tvinge,

Som sørged ei mildt, men klaged kun vildt

Og fandt, at det Bedste, I gav, var spildt.

Hin Tid er forsvunden: langt Stærkere saae

Med ringere Hæder man vige;

Det kjendtes, at trak vi det korteste Straa,

Det var ei, hvor Kampen var lige.

I Tidsbølgens Dans blev sent kastet Glans

Henover vor mørknede Mindekrans.

Og tro ei, det Offer, I bragte med Lyst,

Var Draaber i Havet, som ødtes;

Der voxer af det dog en kjernefuld Høst

For Slægter, som endnu ei fødtes.

Den Lære fuldgod I skrev dem med Blod:

Vor Lykke tør svigte, men ei vort Mod.

Se om jer: vor Mark har end Spirer paany

Se frem: end en Vaar kan sig nærme;

Se opad: end boer der en Magt over Sky,

Som Danmark i Faren kan skjærme, —

Som mægter det end, saalænge af Mænd

Som Eder vort Land har en Kreds igjen!