Til Havet
Ved Festen for Helgolandskampen 9/5 1889.
Ved Festen for Helgolandskampen 9/5 1889.
Vort Hav, vort Hav! du danske Strand,
Vor Ven i Fryd og Harm,
Som skummer trindt mod Himlens Rand
Som bader Solens Kjørespand
Og vugger paa din aabne Barm
Vor Orlogssnekkes Karm!
Vort Hav, vort Hav! blot du er vort,
Er ei vor Fremtid død!
Om Skjæbnens Vægt os tynger haardt,
Vi veed, den end kan væltes bort,
Saalænge Dugen hvid og rød
Fri speiles i dit Skjød!
Vort Hav, vort Hav fra Oldtid graa,
Hvor Dragestevnen svam!
Vel Kampens Art du ændret saae
Paa dine Bølger evigblaa,
Men os dog aldrig flye med Skam
For nogen Fjende gram!
Vort Hav, vort Hav, hvor Æren groer
Som Lilliens Blomst af Sø!
Hver Stordaad dig et Frø betroer,
Som spirer frem og staaer i Flor
Den Dag, det gjælder under Ø
At seire eller døe!
End har vi Mænd, som vove vil
For Blomsten Liv og Blod;
Og stunder atter Legen til
Ved Stormens Sang og Bølgens Spil,
Gud sende os den Kjæmpe god,
Som plukker den med Mod!