Spot mig ikke mer, du milde Jord,
Med din sommerfriske Rosenflor!
Blandt de tusind Blomster, du kan byde,
Findes ikke den, som jeg gad bryde.
Spot mig ei, du høie Himmeltelt,
Med dit vide, stjernestrøede Felt!
Mellem dine tusind milde Blikke,
Det, min Længsel søger, findes ikke.
Skilt fra den, mit Hjerte leder om,
Er mig Verden, Jord og Himmel tom;
Selv imellem Engles Hosianna
Vil en Gjenlyd klage: Anna — Anna!