Cantate ved Universitetets Fest
i Anledning af H. M. Kongens 70-Aars Fødselsdag
i Anledning af H. M. Kongens 70-Aars Fødselsdag
I.
En Konges Haand har det plantet,
Kundskabs Træ i vor Jord;
Stammen, han satte, blev Pantet
Paa Tankens Frihed i Nord.
Viet den blev i Vor Frue;
Den voxed fra Klerkes Tugt;
Men Gnisten af Vielsens Lue
Den gjemmer dog, aldrig slukt.
End lyder den danské Tunge
Fra Træet som Fugleslag;
Lyttende flokkes de Unge
End under dets brede Tag.
End hilses med Kvad, som tone,
En Drot af Kong Christians Æt,
Som bærer hans Sværd og Krone
Med Gud, for Ære og Ret.
Sekler svandt; — de Tider ere fjerne,
Da til Rom en Dannerkonge drog
Og imod Forlov af Sixtus tog
Til hos os at saae en Sandhedskjerne.
Ei han skued, bøiet der for Paven,
At en Udskrift alt paa Væggen stod,
Aned ei, at Gaven
Skulde blive Værn mod Bispestaven,
Staae Sanct Peders Eftermand imod.
Fremad Tiden gik sin Kjæmpegang;
Andre Drotter skjønnede dens Trang,
Tog hans Gjerning op i Fædrehaven.
Og priset være hans Herskerslægt,
Som tog hans Ympe i Varetægt,
At ei den blev kappet og stævnet, —
Som værged Sandhedens Spire kjækt
Og os den frodig og blomsterdækt
Til Arv og Eie har levnet!
Gav Gud end Væxt til den svage Vaand,
Til Røgt han brugte dog Kongers Haand,
Og deres Navne skal æres,
Naar vidt med Glimt af den danske Aand
Dens Frø over Verden bæres!
Har vort Land end ofte sukket
Over Vold og Men,
Blev dets Bryst af Ørne hugget,
Har sit bedste Blod det drukket
Tidt ved Grændsens Sten,
Sluger Havets vilde Drage
End det Fod for Fod, —
Eet kan Ingen fra os tage:
Aandens Storhed er tilbage;
Høit den bærer end vor svage
Baad paa Tidens Flod.
Her, hvor rige Minder huse,
Hævder det sin Rang:
Endnu smiler Holbergs Muse,
Oehlenschlagers Strenge bruse
Her med uskadt Klang.
Stenos Aand og Rømers sanker
Endnu Hørething;
Martensens de klare Tanker
Trodse her end Tidens Skranker,
Flette eviggrønne Ranker
Her i Kronens Ring.
Endnu Tychos Stjerne skinner
Her i Skolens Favn;
Lauren i dens Glans omvinder
Worms og Bartholiners Minder,
Rasks det fuldtro Navn.
Her tog Westergaard tilorde,
Her var Madvigs Stol,
Her i Ørsteds Tanker store
Kan vi Traadens Udspring spore,
Som med Bud gaaer nu om Jorde,
Nærmer Pol til Pol.
Og som i Natten ved Sanct Hans,
Hvor Aftenglød og Morgenglans
I Kys hinanden møde,
Saa blander, Konge, sig og her
I Mindesolens Aftenskjær
En Haabets Morgenrøde:
Det Folk, der har en Aandens Skat
Som vor, har Himlen ei forladt,
Det kan ei lægges øde.
Og slaaer Dit Hjerte varmt, vor Drot,
For Danmark og hvad Stort og Godt
Dets Folkehjerte rummer,
Har Du med det som Yngling drømt,
Har Du som Mand hvert Bæger tømt
Med det i Fryd og Kummer,
Saa del det Haab, som fødes her!
Det styrke Dig i al Din Færd,
Naar Tidens Bølge skummer!
Tog Kronen, Konge, Du i tunge Tider,
Da Lykkens Drøm fra vore Øine gled,
Mens Havet brused høit fra alle Sider, —
Forgjæves var det ei, Du med os stred.
Du lærte fattet os at bære Sorgen
Og see med Alvor frem imod en Morgen.
Og om det stormer end, — med Tro vi hylder
Dog Lyset, Du har skuet frem imod;
Det brede nu, naar Støvets Aar Du fylder,
Omkring Din Alderdom sin Mildheds Flod,
Det skjænke Dig at see med Fred tilbage
Og frem med Mod paa Dine Herskerdage!
Tynger end Kronen, den vorde Dig let
Ved det, som Gryet forjætter!
Det løfte Dit Sind, er Du mod og træt,
Det kvæge og fylde Dit Aandedræt
Med Duft fra blomstrende Sletter!
Det lægge sent om Dit Navn sit Skin,
Naar selv Du skrives blandt Minder ind!
II.
Tider der var, da et Kæmpekuld
Drog fra vort Hjem i Nord,
Drog for at vinde Navn og Guld,
Stride mod Christ for Thor.
Kongen med Brynjen om breden Bryst
Høit i Lyftingen stod,
Forrest selv i den hede Dyst,
Først i Kræfter og Mod.
Garderiges og Bretlands Magt
Grued for Danskens Harm;
Grækland selv i sin Hovmodspragt
Lærte at ære hans Arm.
De Dage svandt for aldrig op at staae;
Nu er ei Guld som Bytte mer at finde,
Ei Riger for os udenlands at vinde,
Og liden er den Jord, vi træde paa.
Men indad, opad, maa vor Vandring gaae,
Mod Aandens Tinder i det fjerne Blaa,
Mod Tankens Dyb, hvor Sandheds Kilder rinde,
Om end vor Slægt skal sætte sig et Minde.
Dog har til Maal Du sat Dig, Drot,
At virke kun i Stort og Smaat
For Sandhed, Ret og Ære,
Og blev Du Maalet stedse tro,
Da har Du Alt, hvad Saga fro
Vi melde om de Konger, den har kjære.
Thi eier tidt den færre Ord
For den, som ei vandt Navn af stor
Ved Manges Ve og Vaade, —
Den Drot, som tro mod Pligt og Ed
Ei Andet vandt end Kjærlighed,
Fik fremfor Nogen Kronen af Guds Naade.
Og traadte Du ei vidt paa Jord
Som Oldtids Mænd i Blod dit Spor
Og skrev Dit Navn i Flammer,
Fra Newas Bred, fra Bretlands Kyst,
Fra Hellas selv med sønlig Røst
Dig signer nu et Kuld af Herskerstammer.
Bær da Spiret, Konge, som Du pleier,
Dig til Hæder og Dit Land til Gavn!
Før i Fredens Gjerning os til Seier,
Opad, did, hvor Lysets Banner vaier;
Der en fager Fremtid end vi eier,
Som for Verden hædre vil vort Navn!
Der vor Abildgaard vil sig forynge,
Nye Skud vil bøde andres Tab,
Nye Frugter sig til Grenen klynge,
Nye Fugle mellem Løvet synge;
Om Din Tinding Hæderskransen slynge
Skal den danske Kunst og Videnskab!