†
†
Der flyver ud paa brede, mørke Vinger
En Fugl, som svæver over Hav og Land;
Til Danmarks øer i det blanke Vand,
Til.Skaanes Kyst bag Sundet den sig svinger,
Til Norges Fjelde Sørgebud den bringer;
— Var han en Fyrste eller Adelsmand?
Nei: ikkun for en Sanger Hjerter sørge,
Men en, hvis Tab tre Riger dog vil spørge.
Var da han en af hine stolte Svaner,
Hvis Seiersflugt gaaer Kloden viden om?
Saae han i Dybder ned, som Ingen aner,
Steg han paa Tind, hvor forhen Ingen kom?
Har han for Aandens Løb brudt nye Baner
Og aabnet den en Verden, hidtil tom?
O nei; og dog det Land, hvor han var hjemme,
Vil som en Storhed ham blandt Minder gjemme.
Ei blot hans Tunge var hans Hjertes Tolk,
Ei blot som Nordens Søn han elsked Norden,
Dens Minder og dens Hæder høist paa Jorden, —
Ei blot hans hele Sjæl var med hans Folk
I Sol og Regn, i Blod og Ild og Torden
Ved Frederits, ved Bau og øvre-Stolk; —
Men Ingen greb som han sin Samtids Strenge
Og lod dem runge dybt og dirre længe.
Naar Haabets Foraar smiled til vort Land,
Naar Lykkens Sommermildhed grønned Skoven,
Naar Stridens Bølger skummed mod dets Strand
Og hver en Plet af Himmel svandt foroven,
Naar Kraftens Ørn i Skyen steg forvoven,
Naar Modet svulmed over Digets Rand,
Naar Sorg og Skuffelse dets Lue kjølte,
Da sang som Ingen han, hvad Alle følte.
Derfor hans Tone var saa stor og fuld,
Fra Manddoms Dag til Livets Aften silde,
Fordi det Folk, han skjænkede dens Guld,
Som det var Sangens Maal, var Sangens Kilde.
Derfor hans Sang var frisk som Lærkens Trille,
Fordi den var af samme Redes Kuld;
Derfor dens Rigdom lod sig aldrig tømme,
Fordi den drak af alle Livets Strømme.
Derfor hans Strenge aldrig træt og slapt
Gjenlød af Sjælens Drøm i Mørkets Fængsel;
Derfor han aldrig, i sig selv fortabt,
Blødagtigt sang sin egen Kval og Længsel.
Derfor i Uaars Nød, i Stridens Trængsel,
Hvor Jernet bed, et Saar han ænsed knapt,
Blot af sin Idræt fyldt, mens uden Hvile
Hans Tanke bryned Sværd og skæfted Pile.
Og flammed end hans Ildsjæl som et Baal,
Og kunde han ei altid Gløden dæmpe,
Og svang han stundom blindt sit blanke Staal,
Hvor bedre var at fare frem med Lempe, —
Af Skaberhaanden skabtes han til Kæmpe,
Og som en Kæmpe gik han mod sit Maal,
Om Veiens Torne voxed nok saa tætte,
Fast i sin Tro paa, hvad han fandt det Rette.
Men Tider skifted; Sværd stod imod Sværd,
Som fordum kæmped ved hinandens Side;
Et Slægtled svandt, imens hans Haar blev hvide;
Omkring ham tyndedes den vante Hær.
For anden Sag saaes gamle Fæller stride;
Men selv paa samme Post stod end han kvær,
Rank, som om aldrig Tidens Vægt ham tynged,
Som Livets Vinter kun hans Sjæl forynged.
Og mens hans Sanggudinde, Kampens Hild,
Blev mer og mer blot Sandheds klare Stjerne,
A4ens Flammegløden af hans Ungdoms Ild
Som svage Lynglimt sluktes i det Fjerne,
Steg, stadigt mere ren og varm og mild,
Frem af hans Væsens Grund den lyse Kjerne,
Blev stadigt dybere hans Toners Leie
Og stadigt høiere hans Tankers Veie.
Og saadan er det Billed, som vi har,
Og saadan skal han gjemmes i vort Minde,
Og saadan svandt han, som en Kjerte klar
Udslukkes ved et Pust af blide Vinde.
Mens Høien tues om den Dragt, han bar,
Og selv han frem af Mulm til Lys maa finde,
Slut, Danmark, du ham ind i dine Bønner:
Husk, han var en af dine bedste Sønner!