Hun ligner ingen andre unge Piger;
Mod hende holder ingen Regning Stik;
Tidt svarer hun paa Alting med et Nik
Og tager op unaadigt, hvad man siger.
Til sine Tider hun forlanger Smiger,
Saa næsten min Opfindsomhed slaaer Klik,
Til sine Tider slaaer hun med et Blik
Hver Hylding ned, som uvilkaarligt stiger.
Og dette Blik er som en Billedstøttes,
Hvorpaa man stirrer, uden dog at kjende
Dets Udtryk og forstaae dets stumme Sprog;
Og saadan var hun første Gang, vi mødtes,
Og saadan er det, at jeg elsker hende,
— Siig, hvad I vil! — jeg elsker hende dog!
14/1 73.