29. En ForaarsdrømFolkeviseDrømt mig haver den Nat saa langOm Brudefærd og om Bryllupssang.Der gik Dans mellem Tjørn og Lind,Der dansed Elver i Maaneskin.Der dansed Elver og ElvemøerI hvide Lin og med lange Slør.De bar frem deres Dronnings Stol;Hendes Øine skinned som klaren Sol.Hun kasted en Rose hen for min FodOg mæled: „Tag den, om du har Mod!De dansed ind og de dansed ud,De dansed af Laget den væne Brud.De dansed ud, de dansed ind;Saa svandt de Alle ved Morgnens Skin.Alt Solen sken over Høi og Vang,Der jeg i Haven gik Morgengang.Der, hvor jeg de hvide Jomfruer saae,Den sidste Rim over Græsset laa.Men der, hvor de satte Brudens Stol,Fandt jeg den første blaa Viol.Og der, hvor hun kasted den Rose fin,Der kyssed jeg først Allerkjæresten min.