LX. Afsted, du Sangfuglsklynge
Epilog.
Epilog.
Afsted, du Sangfuglsklynge!
Jeg brænder nu din Rede;
Afsted, og ud at synge
For Mark og Skov og Hede!
Afsted, I gyldne Drømme!
Afsted, hvert Suk og Klage!
Flyv over Dal og Strømme,
Kom aldrig meer tilbage!
Afsted, I Stuefugle,
Afsted, hvert Savn og Længsel
Der bygged som en Ugle
Bag Gittret af mit Fængsel!
Afsted! Jer Vei staaer aaben;
Slaaer ned, hvor I kan bunde;
Værg jer, hvis I har Vaaben,
Hvis ei, saa gaaer tilgrunde!
1/3 75.