Natten breder ud sin mørke Kaabe;
Fuglen tier, Jorden hviler træt;
Over Duggens himmelfaldne Draabe
Lukker Blomstens Kalk sig tyst og tæt.
Såadan skal dit Billed i mit Hjerte
Hvile tyst som Duggen i en Blomst,
Indtil engang Haabets Morgenkjerte
Bringer Bud om Dagens Atterkomst.
27/11 75.