Somren er gaaet til Hvile,
Træt af sin Pilgrimsgang;
Blegnet.for Vindens Pile
Det sidste Blomster i Vang.
Sunget i Skovens Haller
Er Sangfuglens sidste Kvad
Useet fra Grenen falder
Skovens det sidste Blad.
Over de nøgne Skove
Lægger sig Taagens Slør;
Bækkens den sidste Vove
Isner deri og døer.
— Var der et Sted i Rummet,
Plet mellem Himmel og Jord,
Hvor Hjertets Bølger forstummed,
Hvor Taushed og Glemsel boer!
16/7 74.