Prolog
ved Hauchs Hundredaarsfest, 12/5 90
ved Hauchs Hundredaarsfest, 12/5 90
Guldalderen er endt, — forbi den Vaar,
Hvis Glans i vort Aarhundreds Morgenrøde
Nu som en Drøm for vor Betragtning staaer,
Mens alt vort Øie seer det nye imøde, —
Den Tid, da efter Verdensstormen haard
Den danske Jordbund stod i feirest Grøde,
Hvert Bed med Knopper, der som Rosenblommer
Sprang ud snart i en aldrig anet Sommer.
Guldalderen er endt for Danmarks Kunst,
Hin Sommerfest, da vore Bøgekroner
Som aldrig før ved hulde Musers Gunst
Gjenlød af tusind underfulde Toner, —
Da Danmarks Helikon i blaalig Dunst
Skyhøit sig løftede med Digterthroner
Og meldte lydt: blandt Folk var faa paa
Jorden Saa rige som vort lille Hjem i Norden.
Den Tid er svunden; i vor Rosengaard
Er Løvet faldet; Thronerne staae tomme;
Knap mer end eengang i hvert Tusindaar
Vil slig en Sangerflok vel atter komme.
Os blev kun levnt den Pligt i Armods Kaar
At vogte deres Minders Helligdomme,
At ikke Glemsel sig om Hegnet væver,
Hvor endnu Klang af deres Strenge bæver.
Af denne Flok var han, vi mindes her;
Hans Tanke var en Fugl med Vinger stærke,
Der ensomt sang sit Kvad i høie Træer,
Ei kvidrende paa Mark som Morgenlærke.
Midt i det Chor, som gjenlød fjernt og nær,
Kun lidt der til hans Stemme lagdes Mærke;
Det kjendtes mest, da den engang var svunden,
At der var dybe Toner tabt i Lunden.
Dyb var hans Røst, selv naar den høiest steg,
Som var hans Agt for Mængden ei at kvæde;
Thi aldrig var hans Kunst en sorgløs Leg,
Og Alvor laa i al hans Sangerglæde.
For ham alt Skjønt var kun et Fingerpeg
Mod Verdner, som vi silde tør betræde,
Men hvor et Skjønhedsvæld vil aabenbares,
Hvori det Bedste, vi har tænkt, forklares.
Opad var vendt hans Øie og hans Sind,
Imens han svang sig over Tidens Vande,
Som var det Synlige for ham et Skin
Og det Usynlige for ham det Sande.
Men naar han, uberørt af Døgnets Vind,
Steg i sin Flugt mod Evighedens Lande,
Da var der i hans Vingers Susen Kræfter
Og i hans Toner Magt, som bød: Følg efter!
Derfor blev karsk hans Hu, hans Tanke klar,
Som fandt han for sin Sjæl en Ungdoms kilde;
Han var et Træ, som silde Frugter bar,
Men ogsaa følte Livets Ebbe silde;
Et Træ, hvoraf vor Skov ei flere har, —
Saa stod han for den yngre Slægt, den lille;
Og blandt de Sidste blev han her paa Vangen,
Der for de store Træer sang Svanesangen. —
Guldaldren er forbi, — i Døgnets Strid
Ei høres mer dens Høitidsharper runge;
Men endnu hviler af den store Tid
En Afglans om det Sprog, vi har paa Tunge.
Bevar hin Glans, den skjænked det, med Flid,
Vogt den som Alterflamme for de Unge!
Husk, for vort Folk er Sproget Livsens Kjerte,
Og sygner den, da sygner Danmarks Hjerte!