Ernst von der Recke (1848–1933)

Det hvisker ved Søen i Kratskovens Bræm,

Det stormer i Stød over Bølge,

Det lysner i Skyen, og Vaaren gaar frem

Med blaa Anemoner i Følge.

Thi Solen har budt, og Isen er brudt,

Og Vinteren viger med hvert Minut.

Saa længe vi vandred i Dynd og i Regn

Og spurgte, hvor Solen var henne,

Og speided, om ikke en Spire gav Tegn,

Og tænkte: Det maa dog faa Ende!

Men Tiden var haard; vi vidste ei, naar,

Og saae kun det Samme idag som igaar.

Thi hilse vi Foraarets feiende Vind,

Som splitter den rugende Taage,

Som kommer at vise vort tvivlende Sind,

At end er der Aander, som vaage, —

Og sætte vor Lid til Foraarets Tid,

Som bringer os Fred gjennem Storm og Strid.

Hil Vaaren, der kommer med Luft og med Sol

Og smykker os Ager og Enge!

Hil Vaaren, der stiger som Drot paa sin Stol,

Fast end den har biet saalænge!

Og hil hver en Drot, som hier, — men blot

I Tide vil tale et Ord, som gjør godt!