Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Sørgefest for Kong Christian den Niende, 1906
Musik af Otto Malling
Musik af Otto Malling
I.
Kongers Konge, Du, hvis Hænder
Brede Himlen over Jord,
Som vor Morgenrøde tænder,
Som vor Aftenskumring ender,
Som hver Livets Dag os sender
Fra det Lys, hvori Du boer, —
Du, der selv er Drotten ene,
Som har Kroner at forlene,
Har at give som at tage, —
Skee Din Vilje alle Dage!
Der klædtes et Rige nys i Sorg
Fra Smaafolks Stue til Fyrstens Borg.
Tidende fløi over Belt og Sund,
Den meldte hver Kirkeklokkes Mund.
Der lød om Landet et Alvorsbud:
Nu stedes Landsherren selv for Gud.
En Konge vandrede til sit Sted;
Did har han taget sit Regnskab med.
Hvad hisset læses, det see vi ei;
Vort Haab kun følger ham trygt paa Vei.
Men her, saa vidt, som vort Syn kan naae,
Ei spaaedes ham en Krone,
Da først han Lyset saae;
Han havde mod sin Throne
En stenet Vei at gaae.
Men Retsind kun ham leded,
Hans Hjerte var hans Lands;
Og Troskab mod det smeded
Ham Kronens gyldne Krans.
Dog laa ham Herrevældet
I Haanden tungt som Bly;
Hans Kongestol var tjeldet
Af Sorgens tætte Sky.
Og længe mørk den hviled
Imellem Folk og Drot;
Hans Lykkes Solskin smiled
Kun inden for hans Slot.
Men Pligt og Ære førte
Ad Veien støt ham frem;
Blandt alle Stemmer hørte
Han ingen uden dem.
Mens Krigens Dæmon hærged
Vor Klode trindt med Brand,
Med roligt Mod han værged
Mod Eventyr vort Land.
Og Tider kom med Glæder,
Som letted Sorgens Vægt,
Mens smykt han stod med Hæder
Som Hoved for sin Slægt:
Omkring «Europas Fader»,
Som nu er lagt i Grav,
Dets Fyrster stod i Rader
Med Tak for, hvad han gav.
Vidt er gaaet i Verden Ry
Af Fredensborgs gyldne Dage,
Da Slottet steg i sin Pragt paany,
Og Sjælen var i dets Sommerly
Kong Christian, — Et med sin Mage.
Længe vil mindes den Tid, som var,
Hvor Kongeslægter holdt Stevne,
Hvor Linde dufted om Herskerpar,
Os’ Hundredaars Stammer staae med Ar,
Som end deres Navne nævne.
Nu mødes hisset igjen de To,
Som samlede Ættens Kjæde;
Gud unde dem der at findes fro!
Han lade dem enigt sammen boe
Og give dem Himmerigs Glæde!
II.
Herre, Du som Mandens Stræben
Ænser mer end Mandens Daad,
Mer end Ord, han har paa Læben,
Veier Hjertets skjulte Raad, —
Giv ham hisset i Din Naade
Fred, som her han eftertraaede!
Du, som ud fra Støvets Lænker
Fører Sjælen fri og fro,
Du, som Livsens Krone skjænker
Den, som blev til Enden tro, —
Lad hos Dig i Lys ham stige,
Skjænk ham Kronen i Dit Rige!
Værg mod Verdens vilde Bølger
Du det Land, han undte bedst!
Skjærm med det hans Efterfølger,
Som er nu dets Hjerte næst!
Giv ham Du til Kongesmykke
Kjærlighed og Fred og Lykke!