Det gjælder om at ville for at vinde
Igjen engang det tabte Paradis,
Gaaer Veien end igjennem Glød og Is
Og Ørkensand, hvor Gjøglesyner blinde.
Dog ikke her og der er det at finde:
Saa lidt det er os fjernt paa vanlig Viis,
Saa lidt det ligger nær med Seirens Pris,
Saa lidt det findes ude blot som inde.
Men hver en Vei dertil er lige god,
Som gaaes i Selvopofirelse med Mod
Og i sin Retning holder Kursen lige:
Det lukte Land, som lønner al Besvær,
Vil engang aabnes paa vor Vandringsfærd
Vil blot vi ret, kan ikke Haabet svige.