9. Nu har jeg vandret saa vidt om Land
(Paa Reisen.)
(Paa Reisen.)
Nu har jeg vandret saa vidt om Land,
Saa vidt under Himlens Stjerner,
Seet baade Floder og Bjerge blaa
Og Fruer og fagre Terner.
Og mødt jeg haver fra Syd til Nord
Saamangen en høvisk Kvinde;
Dog ingen fandt jeg i fremmed Land,
Som mægted min Hu at binde.
End stryger jeg som en vildsom Fugl
Saa vidt over Mark og Hede;
Glemme jeg gad mine Vinger to
Og bygge paa Jord min Rede.
Glemme jeg gad mine Vinger to,
Saa vel de end monne due;
Det give Gud, at der fandtes paa Jord
For mig blot en eneste Tue!