Tæt falder Foraarsbygen;
Men under Skyens Bræm
Blændende Lys sig stjæler
I Horizonten frem.
Halvvaagen smiler Blomsten
Som med en Barnemund
Ved Haglens Stænk, hvis Smaakorn
Tø bort i samme Stund.
Og henrykt føler Jorden
Endnu i Drømmens Baand,
At det, som slaar, er ikkun
Den Elsktes bløde Haand.