Et SynD. 9. Mai 1864 — 16. Mai 1887Mulm hviled over Landet,Mens jeg ved Havnen stod;Forneden skvulped VandetKun sagte ved min Fod,Og op mod NattehimlenJeg skimted fjernt og nærI svage Omrids VrimlenAf Master og af Ræer.Men ude midt i LøbetDet var, som Mørket veg,Og frem af SkumringssvøbetEt selsomt Syn der steg:En Snekke, rank, tremastet,Fuldrigget, for mig laa;Vidt om den Havet kastedSom Morild Glans derpaa.Sært gammeldags mig tyktesDens Reisning og Skablon;Af Guld og Snitværk smyktesDens Hæk og Gallion;Malmstykker langs dens SideSkinned fra Stevn til Speil,Og maaneagtigt hvideLyste de brede Seil.Da, saae jeg, tyst mod StrandenEn Gig fra Skibet gled;Nær Broen StyresmandenSig reiste, høi og bred;Som Klang fra gamle DageTrængte til mig hans Ord:„Meld, vi har Bud at tageDen Sidste med ombord!”Sært for mit Blik i NattenSaae Baadens Mandskab ud;Jeg skimted Fjer i Hatten,Brystharnisk, Gyldenskrud.Da ned ad Broens TrappeTyst som en Aand og bleg,Svøbt i en prunkløs KappeEn Olding ensom steg.Dog stolt hans Hoved kneiste,Lyn fra hans Øie skjød,Da Hver og En sig reisteOg taus Velkommen bød.Og mens han tren i Baaden,En Glans omkring ham laa,Som klared for mig GaadenVed Synerne, jeg saae:Henfarne Kjæmper boldeJeg kjendte, halvt med Skræk,Vessel og Skram og Trolle,Niels Juels de store Træk, —Og aned, hvo i ChoretDen Sidste var, der kom,Som støt tog Plads ved RoretOg vendte sig ei om —;Den Sidste, som har skjænketVort Land en Mindedag,Den Sidste, som har lænketLykken til Danmarks Flag,Den Sidste, som lod skriveI Luer over Sø:„Her vil de Danske bliveOg seire eller døe!”Den Sidste, som sin FjendesJernhandske haardt har klemt,Den Sidste, som skal mindes,Naar denne Slægt er glemt,Den Sidste, som vor HæderLod tordne fra sin Stavn,Saa Vesterhavet kvæderVed Helgoland hans Navn. —Ei Ord, ei Lyd man hørte;Han sad med Haand paa Ror;Bort Baaden gled, som førteDen Sidste nu ombord.Det glimted fra Fregatten,Hvid Røgen stod i Sky,Mens Synet svandt i NattenUd mod det fjerne Gry.