Moder, hvad er det, der saadan mumler?
Der er Nogen oppe i Himlen, der bumler.
„Sov nu!” — Jamen sig mig, hvad de bestiller!
„Det tordner, min Stump!” — Er det Kegler, de spiller?
„Javist er det Kegler; men sov nu bare!” —
Jamen Mor, — der kom nogle Lys saa klare,
Og der var saadan et, der blev ved at hoppe —
„Ja, det lyner”. — Hvorfor? Har de Stads deroppe?
Hvem bor der? — „Vorherre, din lille Taabe.”
Skal du aldrig derop? — „Jo, engang, vil jeg haabe.
Sov nu, lille Dreng, og hold op at snakke!”
— Jamen Mor! det er li’som de slaar paa en Bakke!
Vorherre maa vist være stærk, — er han ikke?
„Jo, det er han; men nu maa jeg ind; vi skal drikke;
Godnat! Put dig ned nu under din Dyne!”
— Jamen Mor! kan da Far ikke tordne og lyne?