Aftenskumring dækker Byen;
Nabohaven ligger øde;
Nøgne stirre de to gamle
Abildtræer mig imøde.
Ruden dugges af min Aande;
— Er det dig, som mod mig kommer
Inde bag de vaade Grene?
Nei; saa var det Sol og Sommer.
Har vi aldrig før havt Vinter?
Aldrig før hørt Vinden tude,
Regnen dryppe, — eller er det
Dig, som savnes kun derude?