Af hver Blomst jeg Skat forlanger,
Natviolens Duft og Sødme,
Nøkkerosens Jomfrurenhed,
Abildblomstens fine Rødme,
Rosens Varme, Sivets Lethed,
Espeløvets muntre Tale, —
Intet af det maa jeg fattes,
Naar jeg skal dit Billed male.
Havens, Skovens, Engens Fylde,
Alt det Skjønne, Lyse, Rene,
Rammet ind af Hav og Himmel,
Det er samlet dig alene!