I.
Vaar, som klæder Dal og Lide
Ved din Atterkomst, —
Vaar, som bringer tusind hvide
Bly og blide
Blommer efter Vintrens Kvide,
Har du ikke til en Side
Gjemt for mig en Blomst?
II.
Sommertaagens Sølverflor
Ligger om den grønne Jord,
Krandser Høi og Skove;
Lunden har ei Fuglechor,
Søen ingen Vove,
Freden intet Ord.
Dvæl, o Sol saa stærk og stor
I din Guldalkove!
Træd end ei dit Flammespor,
Lad dem sove!