Hvis Ord en fattig Tak Dig ikkun bringe,
Agt Ordet ei, som kun er Tankens Skal;
Men lyt til disse Rhythmers Tonefald
Blot, som Du hører Morgenklokken ringe.
Igjennem det vil dog Du føle klinge
En sagte Gjenlyd af Din Stemmes Kald,
Der i min Sjæl som i en Kirkehal
Er gjemt og laaner Tanken der sin Vinge.
Hvad Tiden hører til, med Tiden flyer:
Har end min Luth havt en og anden Klang,
Hvis Greb er glemt og kommer ei tilbage, —
Endnu dog for mit Sind en Vaardag gryer;
Og Løftet om en Sommer, rig paa Sang,
Maa Du med denne Krans Konvaller tage.