Ud paa Jagt til min Høisals Pragt,
Hvor Løvspringet bryder!
Sløver en nagende Tanke mit Sind,
Spinder et plagende Lune mig ind,
Ud at stole paa Senernes Magt
Og paa Gangerens Dyder!
Ud paa Rov i den hviskende Skov
Til Ulven, den bistre!
Hente fra Luften den vingede Falk,
Svøbes i Duften af Blomsternes Kalk,
Flyv, min Ganger, og stræk din Hov,
Saa Stenene gnistre!
Ud i det Frie uden Vei eller Sti
Min Rigdom at nyde!
Stormens Gevandter om Skuldren slaae,
Ryste Demanter af hvert et Straa,
Fare Dryadernes Vink forbi,
Over Alt kan jeg byde!
Ud paa Jagt, mens Natten har Magt
Paa Enge og Moser!
Mellem de flyende Taagers Dands
Hilse den gryende Morgens Glands!
Ud paa Jagt, før Solen har vakt
De drømmende Roser!
6/7 70.