Smaafuglen bygger sin Rede
Luunt mellem Blomster i Vang,
Bliver ved Jorden nede,
Synger sin bedste Sang.
Smaafuglen sidder i Skygge,
Skjult for den bistre Høg,
Synger om Hjemmets Hygge
Under den lune Bøg.
Men Ørnen til Dagligstue
Har Himmelens vide Rum;
Den stirrer i Solens Lue;
Derfor er Ørnen stum.
17/2 75.