Først har de jublet for mig,
Og siden har de glemt mig;
Det Ene har ei smigret,
Det Andet ei forstemt mig.
Før Lykken smiled til mig,
Foragted jeg den Trøster,
Og den kan gaa og komme
For mig, som selv den lyster
Naar den kom ind ad Døren,
Mens jeg var ved at skrive,
Ikke jeg vendte Hovedet
Engang og bad den blive.
Et var der kun, jeg bad om,
Det har mig Himlen nægtet;
Et er der, jeg har villet,
Det har jeg ikke mægtet.