Som Munken for Madonna
Taus knæler i sin Celle,
Mens Hænderne hver Perle
I Rosenkransen tælle, —
Saadan med sænket Pande
Jeg tæller alle Dage,
Som af min tunge Bodstid
Jeg endnu har tilbage.
Først naar den sidste Perle
Er runden ud af Snoren,
Saa hæver mod Madonna
Mit Øie jeg fra Jorden.