Forsvundne Lykkens Dage
Med eders Hjertebanken!
Hvi kommer I tilbage
Med Ild og Glød i Tanken, —
Med eders Vaarhavs-Brænding
Som Springflod efter Ebbe,
Med eders vilde Spænding,
Som Diget taaler neppe, —
Med eders Skum, som fyger,
Med eders Storm, som suger,
Med eders Tordenbyger
Og Mulm, som blytungt ruger, —
Med eders Lys, der sænker
Sig som en Aabenbaring,
Med eders Blomsterlænker,
Som har mig i Forvaring?
Jeg kan ei Andet, Drømme!
Jeg maa hos eder blive;
Kun Hun kan eder dømme’
Og Baandet sønderrive.