Til Anna
(Med en Bordklokke, Motiv af Goethe)
(Med en Bordklokke, Motiv af Goethe)
Der var en Dreng, som aldrig kom
Tilbords, naar Andre pleied;
Snart laved paa et Vers han om,
Snart filed han og dreied.
Hver Dag, naar Maden stod paa Bord,
Saa lod han Fruen vente;
„Han lød ei” — var hans stygge Ord
„Det Skjørteregimente”.
En Dag han stod ved Dreiebænk
Og lod sig ikke rokke;
Da høres bag ham Lyden — tænk! —
Af Skjørt ei, men af Klokke.
Det var en Klokke af Metal,
Ei Fruens uldne røde;
Og skarpt og manende dens Kald
Bebreided ham hans Brøde.
Der er ei Skjul, hvor ei den veed
At finde slemme Drenge;
Den kommer gjennem Luften ned
Og vil hans Øren sprænge.
Afsted han fløi med ængstet Aand
Og tog ved Bordet Sæde;
Der Klokken stod Ved Fruens Haand
Og lo af Seiersglæde.
Hver Dag han kommer nu med Il;
Han mindes Fruens Klokke
Og lader aldrig Bor og Fil
Til Tøven mer ham lokke.