Det lider alt mod Morgen,
Jeg seer fra Vindvet ud,
Og for mit Øie glimter
Der hist et Lykkens Bud:
Jeg hilser dig, Orion,
Med dine Stjerners Pragt,
Der i den sene Time
Nu drager frem paa Vagt!
Trindt slumre Land og Byer,
Kun jeg din Skjønhed seer;
Men Nætter ville komme,
Da du vil sees af Fler.
Og naar du tidligt kommer,
Før Jorden er i Blund,
Da veed jeg, at du bringer
Min Længsels drømte Stund!